
Så ramte nattetemperaturen 0 grader, og for de af os, som arbejder ude, tidligt om morgenen, betyder det, at der skal investeres i varme sokker eller nye arbejdssko eller –støvler til vinteren. Men hvad skal man egentlig være opmærksom på, når der købes arbejdssko til vinter?
Nye arbejdssko igen i år?
Som du sikkert har fornemmet ud fra indlæggets overskrift, mener jeg, at der bør købes nye sko eller støvler til vintersæsonen, såfremt, selvfølgelig, at du ikke allerede har nogle fra sidste sæson. Har du det, kan de gamle sikkert fint gå an igen i år. Har du IKKE allerede et par arbejdssko til de kolde tider, vil jeg på det kraftigste anbefale, at overveje at investere i et par, da almindelige sko og lune sokker simpelthen ikke kan klare mosten, når først det bliver koldere, end hvad det er nu. Personligt går jeg stadig i mine almindelige arbejdssko – men over de sidste par uger har jeg godt kunnet mærke, at der skal mere til for at holde varmen helt ude i tæerne.
Mine gamle vinterstøvler smed jeg ud i foråret, da de simpelthen var slidt op, og derfor står jeg pt. i samme situation, som du sikkert gør: Jeg skal ud og finde mig et par nye arbejdssko til vinter. Her er, hvad jeg har tænkt mig at gøre for at finde det helt rigtige par.
Undersøg markedet
Det forekommer dig måske en anelse banalt, når jeg siger, at du bør undersøge markedet, før du køber dine nye sko. Men rent faktisk forholder det sig sådan, at 8 ud 10 par sko og støvler købes ud fra navn, design eller pris. Altså, faktorer, som på ingen måde har med komfort eller funktion at gøre – folk køber simpelthen bare efter hvad de, og måske deres kollegaer, altid har gjort. Denne udvælgelsesproces forårsager kedelige oplevelser, vabler og frustrationer på mange danske arbejdspladser, og netop derfor vil jeg huske dig på, at der rent faktisk er mange mærker og modeller at vælge imellem; og at det mest kendte mærke ikke nødvendigvis er det bedste for dig og dine fødder.
Mit bedste råd er derfor: Se dig omkring – og prøv gerne nogle forskellige modeller, inden du svinger dankortet i maskinen. Der kan både være penge – og masser af unødig fodsmerte at spare.
Undersøg priserne
Generelt er priserne for arbejdstøj og –sko meget ens over hele landet. Hver leverandør har en vejledende udsalgspris – og den holder langt de fleste forhandlere sig til. På én gang er det ærgerligt for forbrugeren, at man i branchen ikke fører priskrig som i f.eks. modebranchen – på den anden side er det også garanti for, at man sjældent ser samme sko eller støvle på udsalg kort efter køb. Giver du mange penge for et sæt arbejdssko, betaler du typisk for kvalitet og komfort, som rent faktisk er pengene værd. Køber du billige arbejdssko, er kvaliteten mange gange derefter.
Trods små udsving er det dog alligevel altid en god ide at undersøge priser på det produkt, man ønsker at købe. Personligt benytter jeg altid Google eller diverse former for prissøgemaskiner som f.eks. Kelkoo eller Pricerunner. Ved blot at kigge forbi disse sider, kan du i enkelte tilfælde spare 10-20% på samme sko-/støvlemodel. Du kan også benytte Google og se om du kan finde samme sko i andre lande. Her skal du dog være opmærksom på told- og afgiftsregler ved køb i det pågældende land.
Funktion og sikkerhed
Før du går i byen for at købe dine nye vintersko eller -støvler, skal du også have gjort op med dig selv, om du ønsker funktion i dine nye støvler. Skal der være sømværn i sålen, sikkerhedskappe over foden, eller er det nødt til at være en ESD støvle, som ikke danner statisk elektricitet, når du går. Vælg de ting, du mener at nødvendige – inden du går i byen for at købe ind. På den måde undgår du hovsa-løsninger og impulskøb.
Du ved det måske allerede fra da du valgte dine almindelig arbejdssko, -træsko eller sandaler: Når du køber arbejdsfodtøj, er vægt også en faktor at være opmærksom på. Især sikkerhedsstøvler kan være nogle tunge klodser at slæbe rundt på, hvis ikke man lige er opmærksom på dette, når man køber dem, og det vil du for alt i verden undgå, hvis du, som jeg, går mange kilometer om dagen. Det er på én gang trættende og kan faktisk også aflede varmen, så du får sværere ved at få varme ude i tæerne. Resten af kroppen skal du dog nok kunne holde varm, hvis støvlerne er tunge nok.
Den rigtige størrelse
Som udgangspunkt bør du altid vælge samme størrelse vinter arbejdssko som de sko, du bruger resten af året. Jeg ved, at der igennem tiderne er mange mødre, som minder om, at der jo skal være plads til en ekstra sok, når ungerne skal have vinterfodtøj – og det kan da også somme tider være rart. Når det kommer til arbejdsfodtøj er det dog vigtigt, at skoen sidder godt ind til foden og passer i længden, så du undgår vridskader og andre arbejdsulykker. Er du i tvivl om, hvilken størrelse du skal vælge, kan du altid kontakte forhandleren, som oftest har en størrelsestabel fra hvert af de enkelte mærker, han fører.
Få inspiration til indkøb af arbejdssko på vores netbutik Arbea.dk.
Ingen kommentarer til “Arbejdssko til vinter – hvilke sko skal man vælge?”