Vaterpasset er ens bedste makker når det perfekte resultat skal sikres. Ordet ”vater” kommer sig af det engelske ord ”water”, og hentyder til at vaterpasset, da det blev opfundet, havde libeller fyldt med vand og man kunne altså for første gang måle, om noget var vandret. I dag er det mere almindeligt at man bruger en form for alkohol- eller olieblanding, som gør at libellen ikke tager skade af frostgrader, og giver et mere nøjagtigt resultat end vand gjorde.
Men der er mange forskelle på markedets mange forskellige vaterpas, digitale såvel som almindelige analoge vaterpas, selvom stort set alle vaterpas kan hvad det skal kunne, at indikere om noget er i vater eller lod. Vaterpasset findes i mange forskellige størrelser, materialer, forskellige libeller og funktioner. De helt billige vaterpas kan være fine til at sætte et TV eller maleri op i hjemmet, men skal der udføres arbejde der kræver noget større nøjagtighed end det, kan man med fordel se sig om efter et bedre alternativ, med funktioner der også gøre arbejdet lettere og vil give langt større glæde i længden.
Sådan vælger du dit vaterpas
Det kan være så let bare lige at gå ned i den lokale og købe et billigt vaterpas. De findes fra omkring 80 kr. og opefter, så hvorfor skulle man gå ud og bruge meget mere, når de fleste vaterpas måler ens.
1. Hvad skal det bruges til?
Er du tømrer, og har du ikke de store krav, andet end at du skal kunne måle om ting er i vater eller lod, vil det være svært at argumentere for et køb af den helt store laservaterpas pakke. Men et godt solidt aluminiumsvaterpas med en holdbar profil vil kunne øge levetiden væsentligt. Så er der tendens til at der bliver slidt hårdt på værktøjet kan det i hvert fald anbefales at man leder efter et lidt dyre vaterpas.
Følsomheden er også en parameter man skal kigge på. Jo mere præcist du ønsker dit vaterpas kan måle, jo længere skal dit vaterpas som udgangspunkt være, da længden forøger følsomheden og præcisionen. Det bliver dog også svære at arbejde med vaterpasset, jo højere libellens følsomhed er.
2. Pris vs. Kvalitet
Ligesom med alt andet værktøj hænger pris og kvalitet som altid sammen. Og hvis vaterpasset er en del af dit arbejde i hverdagen, vil jeg da heller aldrig gå med til, at købe et billigt vaterpas. De fleste billige vaterpas til omkring 100 kr. er under 120 cm hvilket giver forringet måleresultat (ift. standard 120 cm). Derudover er udførelsen af hvad enten det er aluminium eller plast med en svag profil som også kan skyldes at libellen bliver beskadiget hurtigere. Så skal det bruges i hverdagen ville jeg kigge mig omkring en ekstra gang, og ikke være bange for at smide mere end 150-200 kr. da det vil gøre arbejdet bedre og holdbarheden langt bedre. Et godt eksempel på et kvalitets vaterpas i aluminium kunne være Hultafors SM der virkelig sætter en høj standard for værktøj generelt.
3. Laser vs. Analog
Skal du bruge vaterpasset til nogle lidt mere avancerede opgaver, hvor du måske kan have behov for at tegne linier og kunne måle vater flere steder på en gang, kan man overveje et laservaterpas. Det findes i mange forskellige typer, nogle kan måle i 360 grader men der findes også mindre løsninger der bare tegner punkter. Laservaterpasset kan faktisk gøre din hverdag lettere i mange tilfælde.
Det almindelige vaterpas og dets varianter
Det almindelige vaterpas som de fleste kender, kommer oftest med én eller to libeller, som altså giver mulighed for at se, om noget er lod eller vater. Visse opgaver kan dog også kræve, at ens vaterpas har en libelle til at bestemme en 45 graders hældning, hvilket også er en funktion man kan købe sig til. Som udgangspunkt kan man altid regne med at længden af et vaterpas er afgørende for, hvor præcist libellerne kan vise. Helt præcist er det libellens radie der bestemmer vaterpassets præcision og følsomhed, men det er ikke altid en nødvendighed at have markedets mest følsomme vaterpas, da det kan gøre visse opgaver mere besværlige. Er du tømrer vil et almindeligt vaterpas på 120 cm være tilstrækkeligt til at klare de fleste opgaver.
Laser og digitale vaterpas
Når vi taler om laservaterpas findes der som udgangspunkt tre typer; Laser med automatisk nivellering, automatisk laser med elektronisk libelle og manuelle lasere man selv justere. Med hensyn til selve laseren findes der 7 klasser, hvor den første klasse er ufarlig for øjne og den sidste klasse er direkte skadelig for øjne og hud. De fleste lasere der bruges til vaterpas er dog ufarlige, men det anbefales altid at læse produktets sikkerhedsregler, da det kan variere lidt. Det gode ved laservaterpas er dog, at du ikke er afhængig af at fysisk skal kunne måle ting, og at man kan få en utrolig præcis nivellering overalt.
Skal der bruges en meget præcis nivellering kan det anbefales at finde et vaterpas med glas linse i stedet for plast, da man får en mere præcis skæring og derudover er linsen varmeresistent og holder formen bedre end plast linser. En væsentlig fordel ved digitale vaterpas er da også, at man lettere kan opmåle og afmærke hældninger og generelt set giver den digitale variant en del mere frihed når der skal opmåles. Dog skal det huskes, at de ikke tåler ligeså mange tæsk som et almindeligt vaterpas i aluminium eller plast, så vær forsigtig med det.
Ingen kommentarer til “Vaterpas: Guide til det rigtige vaterpas”